Niels Vium

S01E01 m. Niels Vium: Mit første relevante studiejob

Velkommen til Min Første. Podcasten, der løfter sløret for alle de mange førstegangsoplevelser, du vil møde på arbejdsmarkedet.

Niels Vium klipper det røde bånd over og erklærer hermed ‘Min Første’ for åben.

Det gør han i det første afsnit af sæson 1, hvor Niels fortæller om sit første relevante studiejob.

Lyt til første afsnit her

Du får lige lidt kort info om Niels, og bagefter et par bullets om, hvad du får ud af at lytte med.

Niels i punktform:

  • Driver den populære podcast ‘MindCast’
  • Arbejder som projektkonsulent i Lead – enter next level
  • Læser erhvervsøkonomi og psykologi på Copenhagen Business School

 

Og i dette afsnit af Min Første får du bl.a. løftet sløret for:

  • hvad et relevant studiejob kan gøre for dig
  • en alternativ måde at få et relevant studiejob på
  • Niels’ bedste råd til, hvad du kan gøre for at få det første relevante studiejob.

 

Links

> Her får du linket til det LinkedInopslag, som sikrede Niels 3 jobsamtaler [Sneak peak]

> Find Niels Vium på LinkedIn her

> Lyt til Niels’ podcast MindCast her

S01E00 m. Simon Krag Linde: Mit første pilotafsnit

Hjertelig velkommen til pilotafsnittet af ’Min Første’.

Her skal du høre lidt om podcasten, hvem der laver den, og om hvad 1. sæson kommer til at handle om.

‘Min Første’-podcasten kommer nemlig til at køre i sæsoner. Og sæson 1 har fokus på de muligheder, man har, mens man er studerende og om alt det der sker, lige inden man starter på sit første job som færdiguddannet.

Vi skal fx tale om:

  • det første relevante studiejob
  • den første ansøgning
  • den første samtale
  • den første praktik
  • den første udveksling
  • den første case competition.

Og her får jeg besøg af en række kloge, sjove og ambitiøse mennesker, der har mindst lige så meget faglig krudt i røven, som jeg har. Fx folk som Niels Vium, der driver podcasten MindCast, UngKom-bestyrelsesformanden Maria Ellegaard Møller, og tv-personligheden Thomas Skov.

Her vil vi i et afsnit ad gangen blive lidt klogere arbejdsmarkedet, tale om fejl og om tips og forhåbentlig gøre din vej ind på jobmarkedet lidt mindre bumpet.

‘Min Første’ bliver lavet af min bror, Jacob Krag Linde, og jeg. Jacob er ham, der klipper og producerer podcasten, og sørger for, at jeg lyder meget klogere, end jeg gør i virkeligheden 😉

/Jacob og Simon Krag Linde